Mini-ørken til vindueskarmen

DIY: Urtepotteskjuler i læder

Forleden viste jeg jer min nye Philodendron Pedatum stikling som jeg havde lavet en fin urtepotteskjuler i læder til.

Idag manglende jeg igen en skjuler til en grim plastikpotte og jeg har forsøgt at dokumentere og forklare hvordan man gør. Hvis det ikke giver mening er man velkommen til at skrive. Så skal jeg forsøge at hjælpe alt det jeg kan 🙂

Projektet er ret nemt at gå til og kræver ikke nitter, lim eller nogen form for syning.

1: Du skal bruge et stykke læder, en kraftig saks, en skærekniv eller en anden skarp kniv, en lineal, en tusch eller et stykke kridt og et underlag til at skære på samt et stykke lædersnor eller anden snor til at samle potten med til sidst.

2: Mål pottens højde og læg 3 cm til. Læg linealen på læderet og mål fra pottens bund og udaf. Marker med tusch eller kridt hele vejen rundt til du har en rund cirkel og klip nu cirklen ud.

3: Nu skal du lave små huller til den snor der skal gå igennem hele vejen rundt. Jeg bruger en skærekniv og et underlag men du kan også bruge en skarp, lille kniv og et skærebræt. Mål ca 1,5 cm ind fra cirklens kant og skær en lodret streg på ca 1,5 cm. Gør dette hele vejen rundt og hold ca. 3 cm afstand mellem stregerne.

4: Sørg for at hullerne er dybe nok og at kniven er gået igennem læderet. Det skal se ud som på billede 4.

5: Klip en lædersnor med en ca bredde på 1,4 cm (så den passer fint ind i hullerne) og en længde der kan nå rundt om pottens kant plus 15 cm til at binde en sløjfe med.

6: Træk snoren igennem hullerne som på billedet.

7: Din læderpose skulle gerne se sådan her ud nu og begynde at få fine rynker som snoren strammes.

8: Træk posen op omkring potten og stram forsigtigt snoren til. Ret på læderet hvis det rynker skævt og fold det som på billedet.

9: Bind en lille sløjfe (min skal klippes lidt til) på enten yderkanten eller inderkanten af posen alt efter smag.

10: Nyd din hjemmelavede og megaseje urtepotteskjuler i læder (særdeles god til planter der har et larmende udtryk)

Ingen kommentarer - endnu!

Tanker?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Mini-ørken til vindueskarmen