Nem deling af Tradescantia Spathacea

Den Lille Plante Ordbog

Det er ikke altid nemt at at navigere rundt i hele planteuniverset – især ikke online. Det flyder over med fagudtryk og lange artikler i støvede hjørner af internettet og som grøn planteentusiast kan det godt være lidt overvældende og forvirrende.

For det første er mange sites på engelsk og bruger ord som ikke nødvendigvis læner sig op af de danske.

For det andet kan man vide hvad man gerne vil gøre, men ikke hvad det hedder. Kender I det?

F.eks hvordan man forvandler sit ranglede gummitræ til et prægtigt træ med flere grene eller hvordan man får en sukkulent til at gro til mange flere. Det finder du nemmest svar på hvis du kender det rigtige begreb.

Jeg har samlet de mest handy begreber at kende (og dem som jeg ofte selv har ledt efter) i en lille ordbog der forklarer hvad de betyder – så ved du præcis hvad du skal søge efter:


Propagering / Propagation

Ord der dækker over det at lave 1 plante til mange flere. Der findes flere forskellige måder at propaganere en plante på og det kan både gøres i jord og vand.


Nodie / Leaf node

Nodien er det sted på plantens stamme eller stængel hvor blade gror fra. Stykket som er mellem to nodier kaldes for internode/inner node.


Sideskud / Side shoots

Små, nye planter eller grene som skyder fra plantens stamme eller stængel. Kan som regel fjernes og propageres som f.eks Tradescantia Spathacea


Ompotning / Repotting

Når en plante gror ud af sin potte skal den ompottes. Det betyder egentligt bare at potte den videre over i en lidt større og dybere beholder end dens tidligere. Tegn på at det er ved at være tid til at ompotte er rødder der er på vej ud eller allerede er groet ud af bunden af potten eller rødder der begynder at gro op ad jorden.


Dræn / Drainage

Mange planter vil gerne have drænet jord eller dræn i bunden af potten. Drænet jord er jord som vandet nemt kan løbe igennem og som ikke er for kompresset. Jord med pimpsten eller bark i er drænet jord – det samme er kokosmuld. Du kan ligge dræn i bunden af en potte med drænkugler, også kaldet lecakugler.


Forstøvning / Misting

En sprøjteflaske med vand tilsvarende den som glasrens kommer i (og som kan bruges som forstøver når den er grundigt rengjort) kan forstøve dine planter med lidt fugt. Godt om sommeren og til fugtelskende planter som Calathea og bregner. Jeg mister næsten alle mine dagligt med en billig, men god forstøver fra IKEA.


Beskæring / Pruning

Nogle planter skal af og til beskæres for at fremme ny vækst. Det gælder f.eks frugttræer og Bonsai. Du kan også beskære for æstetikkens skyld og for at forme din plante lidt hvis den gror til højre og venstre. Det er også godt at beskære og trimme døde blade og grene af dine planter så de kan bruge deres energi på nye blade og skud.


Forgrening / Branching

Når dit gummitræ ikke længere er en lille plante og du drømmer om et lille træ med mange grene som gror fra stammen. Mange planter forgrener sig af sig selv men af og til kan de have brug for hjælp (mit gummitræ bliver f.eks bare højere og højere og har ingen grene – endnu). En anden plante der ser smuk ud med flere grene er figentræ.


Knibning / Pinching

Hvis du vil have at din plante skyder nye skud eller grene skal du knibe den. Begrebet kommer af at du skal gøre det mens plantens skud endnu er så småt at det kan knibes af med en negl, men du kan også bruge en lille saks. Jeg havde ikke stødt på ordet før jeg forsøgte at oversætte det engelske ord, pinching – som er det, jeg bruger. Du kan også pinche visse planter ved at lave et lille sår på stammen. Brug en lille og meget skarp kniv og skær et lille snit på tværs af stammen. På figentræ og gummitræ skal du skære til stammen begynder at bløde hvid mælk ud. Fra de små snit vil der gro nye grene ud.


Vissen / Wilted

Visne blade er noget som ikke kan undgås helt men som samtidigt kan være et tegn på at planten er angrebet af noget eller mangler vand. Det kan også skyldes for våd jord, så en google-søgning på plantens navn+wilted er som regel altid handy i nødsituationer.


Slatten / Droopy

Slatne blade og planter har som regel fået for meget vand og kræver en periode til at tørre ud i. Det kan dog, som altid, også skyldes alt muligt andet. Søg på plantens navn+droopy og du skal finde svar der passer til lige præcis din plante.


 

Ingen kommentarer - endnu!

Tanker?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Nem deling af Tradescantia Spathacea